Forlovelsesring i sølv
En forlovelsesring i sølv er et oprigtigt og smukt valg — enkel, tidløs og lavet til at bæres hver dag. Hos BAKS Jewellery håndlaver vi forlovelsesringe i recycled sterling sølv 925 på vores eget værksted i Aarhus. Ringene laves på bestilling, så de passer præcis til dig — i størrelse, bredde og udtryk.
Håndlavede forlovelsesringe i sterling sølv
En forlovelsesring behøver ikke være i guld for at betyde noget. Sølv er et af de ældste og mest anvendte metaller i smykkekunsten, og i den rette hånd bliver det til noget varigt og personligt. Hos BAKS arbejder vi med recycled sterling sølv 925 — det samme høje kvalitetsniveau som i resten af vores kollektion, blot i et materiale, der giver et køligure og mere moderne udtryk. Overfladen er silkemat, og du får en matterings-svamp med, så du altid selv kan vedligeholde den flotte overflade derhjemme.
Vores forlovelsesringe i sølv fås i både klassisk og organisk profil — fra den enkle og rene "Fortæl"-ring med personlig gravering til "Single"-ringen med en lille hvid diamant, der sidder diskret og smukt i metallet. Ønsker du en sten med mere farve, kan vi tilføje en nøje udvalgt ædelsten i stedet. Ringene er indvendig afrundede og behagelige at skubbe over knoen, og de laves altid med dig i tankerne.
En forlovelsesring i sølv er også et godt udgangspunkt, hvis I endnu ikke har besluttet jer for metal til vielsesringene — mange vælger sølv til forlovelsen og opgraderer til guld ved brylluppet. Andre beholder sølvringen og lader den stå som det stærke symbol, den er. Ønsker I at personliggøre ringen yderligere, kan en fingeraftryksgravering tilføjes, eller I kan vælge en indvendig gravering med dato, navn eller et kort citat.
Er I i tvivl om, hvorvidt sølv eller guld er det rigtige valg til jer, er I meget velkomne til at booke et designmøde i butikken på Trøjborg i Aarhus. Her tager vi os god tid til at finde den ring, der passer til jer — i udtryk, komfort og pris. Se også vores forlovelsesringe i guld og det samlede udvalg af forlovelsesringe for at få det fulde overblik over jeres muligheder hos BAKS.