Vielsesringe — den komplette guide

Vielsesringe — den komplette guide

Vielsesringen er sandsynligvis det smykke, du kommer til at bære længst i dit liv. Den sidder på fingeren hver dag — i hverdagen, på arbejdet, i haven og til fest. Derfor er det værd at tage sig tid til at finde den rigtige. I denne guide svarer vi på de spørgsmål, vi oftest får i butikken: hvilken hånd, hvilken finger, hvad koster de, hvad skriver man indeni — og hvad er egentlig forskellen på en forlovelsesring og en vielsesring?

Hvilken hånd har man vielsesringen på? 

I Danmark er det tradition at bære vielsesringen på ringfingeren på højre hånd. Forklaringen stammer fra kirken, hvor man aflægger troskabsløfte med højre hånd — og derfor er det naturligt at vielsesringen sidder der. Forlovelsesringen bæres traditionelt på venstre hånd, da man i gammel tro mente, at der løb en åre direkte fra hjertet til venstre ringfinger.

Der er dog ingen faste regler. Mange par vælger at bære begge ringe på samme hånd, og andre lader praksis styre sig mere af komfort end tradition. Det vigtigste er, at det føles rigtigt for jer.

Hvad er forskellen på en forlovelsesring og en vielsesring?

Forlovelsesringen er den ring, man giver eller modtager ved frieriets øjeblik — et symbol på løftet om at ville gifte sig. Vielsesringen gives og modtages under selve vielsen og er symbolet på ægteskabet. Mange par vælger at have begge ringe, og de behøver ikke matche — men mange synes det er smukt, hvis de hænger godt sammen i udtryk og metal.

Hos BAKS hjælper vi jer gerne med at finde en forlovelsesring og vielsesringe, der passer smukt til hinanden — uden at de nødvendigvis er identiske.

Hvad koster vielsesringe?

Prisen på vielsesringe varierer meget afhængigt af materiale, bredde og eventuelle tilvalg. Som tommelfingerregel gælder:

  • Sølv — det mest tilgængelige valg prismæssigt, og et smukt og holdbart materiale i recycled sterling sølv 925
  • Guld i 8 karat — et populært valg til en fornuftig pris
  • Guld i 14 karat — den bedste balance mellem renhed, holdbarhed og pris — vores anbefaling til de fleste
  • Guld i 18 karat — det reneste og blødeste guld, med den rigeste farve

Hos BAKS laves alle ringe på bestilling, så prisen afhænger af jeres valg. Vi har samlet mere information om priser på vores side hvad koster vielsesringe, og I er altid velkomne til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.

Hvad skriver man i vielsesringe?

En indvendig gravering er en af de smukkeste og mest personlige detaljer, man kan tilføje en vielsesring. Den er usynlig for omverdenen men altid der — mod huden, som en lille hemmelighed. De mest populære valg er:

  • Bryllupsdatoen
  • Partnerens navn eller initialer
  • Et kort citat eller ord med særlig betydning
  • Koordinaterne på et sted, der betyder noget for jer

Udover gravering kan I også vælge at få et fingeraftryk graveret i ringen — enten indvendigt eller udvendigt. Det er en af de mest personlige detaljer overhovedet, og noget vi har over 10 års erfaring med hos BAKS.

Hvilken vielsesring skal I vælge?

Det kommer an på jer. Hos BAKS arbejder vi med to grundlæggende udtryk: det klassiske, der er rent og tidløst, og det organiske, der er naturinspireret og levende. Begge kan laves i sølv og guld, med eller uden sten, og med de personlige detaljer I ønsker.

Er I til noget mere enkelt, er vores simple vielsesringe et oplagt udgangspunkt. Vil I have noget der skiller sig ud, kan vores anderledes vielsesringe give inspiration. Og ønsker I at få smeltet gammelt guld eller arvesmykker om til nye ringe, er det noget vi tilbyder og holder meget af at arbejde med.

Det bedste råd vi kan give er: kom forbi. Book et designmøde i vores butik og værksted på Trøjborg i Aarhus, og lad os tage en god snak om, hvad der passer til jer. Der er ingen rigtige eller forkerte svar — kun jeres svar.

Tilbage til blog